+45 75 24 45 22 info@oelgodefterskole.dk

Dagligdagen på Ølgod Efterskole

Selvom to dage ikke er ens på Ølgod Efterskole, kan du ved at læse videre få en lille idé om hvordan en hverdag ser ud hos os.

Hver morgen starter med en lille svip tur, hvor du får blæst det værste søvn ud øjnene. Morgenturen kan forceres i løb, gående, holdende i hånd med kæresten eller på rulleskøjter. Efter morgen buffeten, starter undervisningen, som kan foregå i hallen, klasselokalet eller ude i det fri. I løbet af dagen, bliver der spist en masse. I alt seks måltider, kan køkkenet byde på. Til middag serveres der varmt mad, og om aftenen er der altid en lun ret, til at supplere rugbrødsmadderne med.

Hver aften er der stilletime, hvor du kan forberede dig til morgendagens undervisning.
Fritiden er meget aktiv på ØE. Alle faciliteterne er til fri afbenyttelse, og hvad enten du er til spring i hallen, bold på det altid jævne græstæppe på ØE Arena, perlepladelavning eller udfolde evnerne i sløjd, er ØE altid klar til at byde på spændende aktiviteter hele dagen.
Hver aften kommer der en lærer og siger godnat, nogle gange synges der en lille godnatsang, og sørger for at du bliver sendt mod drømmeland på bedste vis.
Men det vigtigste er, at vennerne altid er omkring dig, hvilket gør dagligdagen til en suveræn oplevelse.

En typisk dag på ØE kan se sådan ud (tidspunkter er ikke fastlagt):

6:45-7:00 Obligatorisk Morgenløb
7:15-8:00 Morgenmad
8:00-9:30 Undervisningsmodul 1
9:30-9:45 Formiddagspause
9:45-11:55 Blokfag
12:00-12:45 Middagspause
12:45-13:45 Undervisningsmodul 2
13:50-15:20 Undervisningsmodul 3
15:20-15:35 Eftermiddagspause
15:35-17:05 Gymnastik
17:05-17:50 Undervisningsmodul 4
18:00-18:30 Aftensmad
18:30-19:30 Stilletime
20:00-21:00 Valgfag
21:00-21:30 Aftenskaffe
22:00-22:30 På egen fløj
22:30-23:00 I egen seng
23:00 Lyset slukkes overalt

Medie som linjefag

Fodbold som linjefag

SlowMo

GALLERI

Mediefag